Kvinderne så på hinanden.
– Tror I, den er kommet til skade? – spurgte den ene.
Hunden gøede igen.
Derefter løb den nogle meter, stoppede og så tilbage.
– Den vil have os til at følge efter sig – sagde den ældste af dem.
Til sidst begyndte alle fem at følge efter den.
Dyret løb langs kysten og drejede derefter væk fra stien, som turisterne brugte, mod et mere stille og klippefyldt område.
Efter nogle minutter hørte de et svagt råb om hjælp.
MELLEM KLIPPERNE LÅ EN UNG MAND.
Hans ben sad fastklemt mellem to store sten, og han kunne ikke komme fri.
Ved siden af ham lå en væltet kajak.
Hans telefon var knust.
Selvom han råbte efter hjælp, blev hans stemme fuldstændig opslugt af lyden fra bølgerne.
Hunden sad ved siden af ham hele tiden.
Den forlod ham ikke.
Da den så, at kvinderne var nået frem, stoppede den endelig med at gø.
EN AF VENINDERNE RINGEDE STRAKS TIL REDNINGSTJENESTEN.
To af dem forsøgte at berolige den tilskadekomne mand, mens de andre holdt skygge over ham med håndklæder.
Nogle minutter senere ankom livredderne og redningsfolkene.
De befriede forsigtigt manden.
En af redningsfolkene vendte sig senere mod kvinderne.
– Hvis denne hund ikke havde fundet jer, ville ingen sandsynligvis have opdaget ham i timevis.
Manden blev kørt på hospitalet.
Inden de tog ham med, klappede han sin trofaste hund med tårer i øjnene.
– DU HAR REDDET MIG IGEN… – hviskede han.
Først da forstod kvinderne, hvad de tidligere havde set.
De røde pletter på hundens pels kom ikke fra et angreb.
De stammede fra dens ejers skade, mens den blev ved hans side og desperat forsøgte at finde hjælp.
På vej hjem talte ingen af dem om solskinnet eller stranden.
De talte om, at den højeste gøen nogle gange i virkeligheden er et råb om hjælp, der redder et liv.
