Hele arenaen blev tavs.
El Diablo stod fuldstændig stille.
Hingsten, som få sekunder tidligere havde været helt ustyrlig, sænkede nu hovedet, som om han havde kendt den unge kvinde i årevis.
Alejandro trådte nærmere, tydeligt vantro.
“Hvad gjorde du ved ham?”
Elena svarede ikke med det samme.
Hun lod langsomt hånden glide ned ad hestens hals.
Så mærkede hendes fingre et gammelt, langt ar skjult under manken.
Hun smilede.
“Jeg vidste det…”
Mafiabossen rynkede panden.
“Hvad vidste du?”
Elena vendte sig mod ham.
“At han ikke er vild.
Han er bare bange.”
Publikum så måbende til.
“Da jeg var lille, reddede min far et såret sort føl ud af en brændende stald. Han havde præcis det samme ar på halsen. Hver aften gav jeg ham mad, børstede hans pels og nynnede altid den samme sang for ham.”
Folk så på hinanden.
Alejandros ansigt blev anspændt.
“Det er umuligt.”
“Men en nat forsvandt han. De sagde, at han var blevet stjålet.”
Mafiabossen sagde ikke et ord.
Elena strøg hesten over panden.
El Diablo gned blidt sin mule mod hendes kind.
“Nu er jeg helt sikker.
Det er den samme hest.”
Der lød en mumlen gennem publikum.
Til sidst gav Alejandro et bittert grin.
“Ja.
Det er det.
Jeg købte ham.
Jeg anede ikke, hvor han kom fra.
Jeg så bare, at ingen kunne tæmme ham.
Derfor gjorde jeg ham til en attraktion.”
Tårerne glimtede i Elenas øjne.
“Han havde aldrig brug for at blive tæmmet.
Han havde bare brug for at få den person tilbage, som han stolede på.”
Hesten trådte stille hen ved siden af hende.
Alejandro betragtede dem længe.
Så tog han konvolutten med de halvtreds tusind dollars frem.
“Pengene er dine.”
Men Elena rørte den ikke.
“Jeg har kun én betingelse.”
“Hvad er den?”
“At du lader El Diablo tage med mig.”
Arenaen blev igen helt stille.
Alle ventede på Alejandros svar.
Manden så længe på hesten.
For første gang i sit liv så han den rolig.
Til sidst nikkede han.
“Tag ham med hjem.
Han tilhører ikke mig.
Det har han aldrig gjort.”
Et par uger senere blev Elenas far opereret.
Operationen lykkedes.
Hun tog til sidst imod de halvtreds tusind dollars, men kun for at betale lægerne.
Og El Diablo satte aldrig sine ben i arenaen igen.
Han blev aldrig mere gjort til genstand for væddemål.
Han behøvede ikke længere at bevise sin styrke over for nogen.
For den dag forstod alle, at selv de vildeste skabninger ikke kan forandres med magt.
Men med tillid.
